En boddhisattva er et oplysningsvæsen, som er fuldt oplyst og i besiddelse af en Buddhas alvidenhed, men som har givet afkald på den sidste fuldkomne opgåen i nirvana for at hjælpe alle levende væsner på oplysningsvejen. Tanken er at alle levende væsner har Buddha-natur i sig. Boddhisattvaens kraft viser sig i magiske undere.
	En Buddha er en oplyst, men ikke unik, for udøvere, som er blevet boddhsattva kan blive Buddha. Der findes allerede utallige buddhaer foruden Sakyamuni.En boddhisatva er et væsen, der er sammensat af to selvmodsigende kræfter: visdom og med-liden (metta - kærlighed). I sin visdom ser han ikke nogen enkeltperson; men i sin medlidenhed er han besluttet på at frelse dem. 'Den gave, han har til at forbinde disse to selvmodsigende holdninger, er kilden til hans storhed og hans evne til at kunne frelse sig selv og andre.' (Edw. Conze, Der Buddhismus,122.)Det nye i Mahayana er, at man udbyggede dette metta-ideal til at være et ideal, som har gyldighed for alle. Buddhister beundrer boddhisattvaens heroisme, hvilket hovedsagelig afspejler sig i løfteaflæggelserI stedet for at afvise en menneskelig indstilling til andre som irrationel og frugtesløs, så bliver indstillingen nu, at engagementet forøges i takt med erkendelsen. Det absolutte, totale engagement bliver målet. Det betyder så samtidig også, at en individuel realisering af nirvana er et relativt gode.Dette totale engagement er jo en ophævelse af enhver individualitet, en tilstand uden affekt, Enhver modsætning mellem subjekt og objekt er borte: det er enhed, totalitet, tomhed, Buddha. Det betyder, at nirvana og samsara ikke er totalt forskellige, men heller ikke det samme, de er heller ikke både det samme og forskellige, men de er heller ikke hverken det samme og det forskellige (’Den firefoldige negation’). Denne tankegang har gjort buddhiskmen mere manøvredygtig i Kina, hvor konfuzianismen aldrig har accepteret buddhismens verdens-benægtelse eller klostervæsen.      Der opstod særlige kinesiske skoler som T’ien-t’ai (Tendai i Japan); Ch’an (Seon [Son] i Korea, Thien i Vietnam, Zen i Japan) for hvem samsara og nirvana var identiske, så at oplysning og nirvana snarere transformerede verden end eliminerede den. Den paradokse metafysik matchede Taoismen