Mahayana ("Stort fartøj")

Dette totale engagement er jo en ophævelse af enhver individualitet, en tilstand uden affekt, Enhver modsætning mellem subjekt og objekt er borte: det er enhed, totalitet, tomhed, Buddha. Det betyder, at nirvana og samsara ikke er totalt forskellige, men heller ikke det samme, de er heller ikke både det samme og forskellige, men de er heller ikke hverken det samme og det forskellige (’Den firefoldige negation’). Denne tankegang har gjort buddhiskmen mere manøvredygtig i Kina, hvor konfuzianismen aldrig har accepteret buddhismens verdens-benægtelse eller klostervæsen.

Maitreya er nu en boddhisattva, men den vigtigste boddhisattvar er nok Avalokitesvara, som blev identificeret med den kinesiske guddom for barmhjertighed, Kwan-Yin (Kannon i Japan). Andre vigtige boddhisattvaer er Mahâvairocana (Japan: Dainichi) og Amitabha (Det rene land) (Japan: Amida)

Mahayana findes i dag i Kina, Korea, Vietnam og Japan. (se den historiske oversigt).

Den kanon, som kom til Kina var på sanskrit og den inkluderede mange særlige mahayana-sutraer, som ikke findes i pali-kanon (skønt mange i dag mistænkes for at være af kinesisk oprindelse)

Mahayana kan fremme religion : Nedtoningen af det rationalistiske fører til en række forestillinger om buddha-inkarnationer og paradiser, om frelseskraft for verden. Der opstår igen en forestilling om en menneskelig sjæl. Den konsekvente ateisme kan heller ikke fastholdes. Der sker en religions-dannelse med traditionelle ingredienser som bøn, påkaldelse, ofringer, helgener og folkelige guddomme og dermed også en gejstlighed, et præsteskab. Dette skaber igen forudsætningen for at buddhismen kan blive et politisk redskab.
    Men mahayana-filosofien førte på den anden side i Kina til en ny, 'mystisk' fordybelse i meditationen, således at munken kan opnå at gennemleve enhedsoplevelsen, den kosmiske totalitet, tomheden. I dag kendes denne tradition som zen-buddhisme i Japan.