Theravada (”De ældstes belæring”) eller Hinayana (”Det lille fartøj”)

Buddha (Siddhartha Gautama) er ikke længere. Målet er nu individuel overvindelse af livstørst og uvidenhed på grundlag af Buddhas analyse af menneskets livssituation og behov. Idealet er derfor arhat, munken. Men Buddha var unik, så arhat kan ikke blive Buddha.

Der vil komme en fremtidig Buddha, Maitreya, men først om tusinder af år.

Nirvana, befrielsen og samsara (stedet for død og genfødsel) er absolut forskellige. Kun aktivitet, der fremmer befrielsen fra samsara har absolut værdi.
      Umiddelbar næstekærlighed har kun relativ værdi og er egentlig blot et led i den almindelige karma-aktivitet. Den har kun værdi som hjælp til at afhjælpe mine egne karmiske bindinger. Kun erkendelsen af tilværelsen 'lovmæssighed' kan føre til befrielsen (karma-loven). Kun udslukkelsen har absolut værdi.
      At lindre el. formindske lidelse er ud fra en rationel betragtning ikke noget mål i sig selv. Rent praktisk kan man dog ikke forholde sig passivt til andres lidelser. Men etisk handlemåde er 'forøvelser' til det egentlige åndelige oprør.
      Verden og livet er negativt vurderet og i egentlig forstand ligegyldig, frugtesløs og forgængelig.
      Der opstod et umiddelbart folkeligt moralsk behov for at forsvare etisk følelse og følelser i det hele taget, hvilket  bidrog til dannelsen af Mahayana.
      Theravada praktiseres i dag på Sri Lanka, i Burma, Thailand og Cambodie. Her holder man den buddhistiske kanon, Tripitaka (palis-sporg) i hævd. Tidligere theravada-områder som Afghanistan, central-Asien og Indonesien er siden overgået til islam.

Bemærk Andreasens tese om, at hinayana og mahayana-tilhængere muligvis har praktiseret side og side (Side 39)

Ikonografiske kendetegn:  Buddha-billeders konstruktion / elementer samt diverse håndstillinger (mudra) www.buddhanet.net/budart.htm